Roskilde Festival: Europas Anden Største Musik Event

Opdateret På: June 20, 2021 af Udgivet denJune 19, 2021

Roskilde Festival er Skandinaviens mest fremtrædende festival og Europas anden største musik begivenhed. Man kan nyde al musik på Roskildefestivallen, men der bliver især spillet pop og rock. Der foregår også mange andre ting og der er et livligt væld af boder og events.

Roskilde Festival

Roskildefestivallens så første gang dagens lys i 1971 og foregår på Roskilde Dyrskueplads. Det er en årlig festival med start sidst i juni eller først i juli. Det er en ugelang festival, hvor gæsterne får adgang til området fra søndag morgen. Der er dog først musik fra om torsdagen.

Roskildefestivallen lægger stort fokus på deres sociale ansvar. Derfor går deres overskud også til godgørende formål. Deltagerne kan stemme på hvem de gerne vil have, at overskuddet går til. Festivallen løber derudover rundt vha. frivilligt arbejde. I 2014 fokuserer festivallen på medborgerskab, bæredygtighed og socialt ansvar. Festivalen arrangeres af Foreningen Roskilde Festival, hvis talskvinde er Christina Bilde. Hun har været talskvinde siden 2012 for organisationen, der også indgår i Roskilde Festival-gruppen.

Historie
Festivalen havde bl.a. Woodstockfestivalen i USA i 1969 og Thylejren i 1970 som forbillede, og selvom publikum elskede det, løb det ikke rundt økonomisk. I 1972 blev der foretaget store ændringer og siden 1973 har Roskildefonden (senere Foreningen Roskilde Festival) været den eneste arrangør. Fonden, som stiftedes i 1965, havde humanitært arbejde på dagsordenen.

I starten havde Roskildefestivallen bare en enkelt scene og mellem 10.000 og 30.000 deltagere. Dog voksede den hurtigt og i 1990erne havde den over 100.000 deltagere om dagen fordelt på fire dage og otte scener. I år 2000strakte festivalområdet sig over 300 tdr. land, og Roskilde var på det tidspunkt den største festival i Europa. Halvdelen af dets gæster kom fra udlandet, især fra Sverige, Tyskland, Norge, Finland og USA.

Roskilde Festival 2014
Roskilde Festival 2014 afholdes i dagene 29. juni til 6. juli og vil præsenterer 160 kunstnere på 7 scener.

Pr. 24. marts var de første 89 kunstnere annonceret. Den 2. april præsenteredes årets plakat, med yderligere 67 navne, så samlet 156 navne er kendt. I forbindelse med annoncering blev det angivet at det endelige program vil indeholde mere end 160 navne.

Scener
Med festivalen i 2014 introduceres to nye scener Avalon og Rising, på bekostning af tre tidligere scener Odeon, Cosmopol og Pavilion Junior.
Roskilde Festival 2014 vil således have syv scener:

  • Apollo
  • Arena
  • Avalon
  • Gloria
  • Orange Scene
  • Pavilion
  • Rising

Som i tidligere år vil scenen Apollo også blive brugt i campingdagene op til selve musikfestivalen under navnet Apollo Countdown.

Annoncering af bands
Traditionen tro bliver bands til årets festival annonceret løbende. For denne festival startede annonceringerne i december, hvor 13 navne blev præsenteret fra den 2. til den 20. december. Fra 8.-29. januar er yderligere 14 og fra 3.-28. februar 51 navne afsløret. Halvdelen af programmet er således kendt pr. 1. marts. Fra 5.-24. marts fulgte yderligere 11 navne, herunder hovednavnet Rolling Stones.

Generelt indeholder annonceringerne ingen information om hvilken scene kunstneren skal optræde på. Det bliver først afgjort kort før festivalen, når det endelige program offentligøres.

Share This: