Dansk produktion har stadigvæk en stærk base for vækst, specielt da forskning og udvikling hjælper med at understøtte yderligere udvidelser i den højteknologiske industri. Den danske stat understøtter det stigende brug af internet tjenester for både virksomheder og private, dette lover godt for den danske fleksibilitet og åbenhed for de globale markedstendenser. Offentlig investering i uddannelse, specielt i forbindelse med computer og IT, understøtter også udsigterne til stigende computerrelaterede tjenester.
Forbedring af Arbejdsløshed
Arbejdsløsheden er blevet reduceret, men den primære ide var at mindske størrelse af arbejdsstyrken via tidlige pensionsløsninger og statsfinansierede sabbatår. En mindre arbejdsstyrke driver lønningerne op, som øger produktionsomkostningerne for mange danske virksomheder, dette gør dem mindre konkurrencedygtige på det internationale marked. Dette har påvirket Danmarks betalingsbalance, som i de senere år er blevet negativ. Det er ikke helt tydeligt hvilken effekt dette vil have på økonomien, men hvis regeringen kan balancere det, holde inflationen og renten lav, uden at presse den internationale konkurrence evne, så er et lille underskud en acceptabel pris.
Danmarks Største Udfordring
Den største udfordring i fremtiden er den aldrende befolkning. Dets velfærd og sociale sikkerhedssystem vil blive alvorligt belastet af kravene som en voksende befolkning af ældre og den mindskede arbejdsstyrke og derved kilder til skatteindtægter. Hvis der ikke er noget som ændres, vil Danmark ikke være i stand til at opretholde de standardydelser som befolkningen nu modtager. De fleste danskere er store tilhængere af statsgarantier for levestandarder, enhver regering som forsøger at mindste disse garantier, møder fjendtlighed og modstand. Den nuværende regering har foretaget nogle ændringer på arbejdsmarkedet (reduceret og ændret nogle ydelser og pensioner), men det er uklart hvor offentligheden og arbejdsstyrken vil forholde sig til nedskæringer i sociale ydelser eller løn. Regeringskoalitionen skal træde varsomt hvis den foretager ændringer uden at kompromittere sit engagement i materiel lighed.
I oktober 2000, valgte danskerne at stemme nej til at deltage i det sidste stadie af Den Europæiske Monetære Union og derved beholde deres egen valuta. Trods opfordringen af daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen, valgte den danske befolkning ikke at støtten euroen. Imidlertid er kronen stadig tæt knyttet til euroen, Danmarks økonomiske beslutninger, specielt den monetære del, bliver stærkt påvirker af EU. Modstanden mod ØMU blev foretager af mere politiske årsager end økonomiske. Der er en vis frygt for at et fravalg af ØMU vil såre udsigterne for udenlandske investeringer, som i de foregående 5 år var steget dramatisk i Danmark. Den nuværende regering har demonstreret sin venlighed overfor erhvervslivet ved at sænke selskabsskatten og andre virksomhedsskatter, som kan være med til at modvirke en eventuel flugt af investeringer. Det er dog for tidligt at sige om dette vil have nogen effekt.
